|
|
|
|||||
|
|
|
|
||||
Klinisk Biokemisk Laboratorium ×
Center for Psykiatrisk Forskning × Århus
Universitetshospital
|
|
|||||
|
|
|
|||||
|
Hvor & hvem? Vejledninger ►Patienter Analyser ►CDT Udvikling Information Ude i Verden |
|
Terapeutisk drug monitorering (TDM) ved behandling med antidepressiva og
antipsykotika
Koncentrationer
og kliniske effekter
Både virkninger og bivirkninger af medikamenterne afhænger af deres koncentrationer i CNS og i andre organer. Koncentrationerne i plasma antages at afspejle disse koncentrationer. Der er betydelige interindividuelle forskelle i det koncentrationsniveau, som medfører en tilfredsstillende klinisk effekt, selv når man betragter patientgrupper med relativt ensartede sygdomsbilleder. Tilsvarende er der også betydelige interindividuelle forskelle med hensyn til de niveauer, der fremkalder bivirkninger — skønt der naturligvis er associationer mellem meget lave koncentrationer og en sjælden forekomst af selv lette bivirkninger, og mellem meget høje koncentrationer og en hyppig forekomst af også alvorlige bivirkninger. Koncentration og
dosis
Mens der er en forudsigelig sammenhæng mellem steady-state plasmakoncentration og ændring af dosis hos den enkelte patient, så er der store forskelle i de koncentrationer der opnås med givne doser hos forskellige patienter. Det skyldes især de store interindividuelle forskelle i aktiviteterne af diverse CYP-enzymer i leveren, som skyldes både eksogene (miljømæssige) og genetiske forhold. Indikationer for koncentrationsmålinger (TDM)Det kan diskuteres hvornår og i hvilket omfang analyserne er relevante i klinisk praksis. De er især relevante — · hos ældre patienter · hos gravide · hos patienter med somatisk sygdom, og hér især lever- eller nyresygdom · i forløb med utilfredsstillende klinisk effekt · ved forekomst af påfaldende bivirkninger · i situationer med mulige farmakokinetiske interaktioner · ved mistanke om non-kompliance. Hvis man iværksætter en rutinemæssig behandlingskontrol
vil plasmakoncentrationsmålinger typisk foretages 1 og 3 uger efter påbegyndt
behandling (eller ændring af dosis), og herefter hver 3. til 6. måned. Terapeutiske
intervaller
Det er ud fra systematisk indsamlede kliniske erfaringer muligt at afgrænse koncentrationsintervaller, indenfor hvilke de fleste patienter opnår en effekt og de færreste får alvorlige bivirkninger. De nedre grænser i sådanne intervaller ligger almindeligvist så højt, at de fleste (eller alle) patienter får de lette bivirkninger, der måtte være knyttet til et medikaments egenskaber (fx antikolinerge symptomer). Vejledende eller
orienterende intervaller
For de nyere medikamenter indenfor området har man ikke etableret terapeutiske intervaller i denne strikte forstand, men har kunnet definere nogle vejledende eller orienterende intervaller, som afspejler de plasmakoncentrationsniveauer der ses i klinisk praksis. Intervallerne kan fx dække
de koncentrationer der ses hos omkring 80% af de patienter, som behandles med
de anbefalede (eller typiske) doser af medikamenterne. |
|
|||
Cytokrom P450 systemet
Dette system af leverenzymer spiller en helt central rolle for metaboliseringen af antidepressiva og antipsykotika — se: |
||||||
|
|
|
Om farmakokinetiske interaktioner
De findes en række vigtige interaktioner mellem antidepressiva, antipsykotika og andre medikamenter — se: |
|
|||
|
|
|
Om den kliniske anvendelighed af cytokrom P450 genotyperinger
Den kliniske anvendelighed i forbindelse med behandling med antidepressiva og antipsykotika diskuteres fortsat. Jeg vil forsøge at lave en oversigt med nogle praktiske anvisninger, baseret på nogle nyere oversigtsartikler (marts 2008). |
|
|||
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
Sidst opdateret 11-02-2011 14:44 ::
|
||||